Site Loader
Kragelund, Danmark

Kære medlemmer,

Det blev desværre heller ikke i denne (eller næste) fase at vi som fitnesscenter får lov at åbne. Som det ser ud nu, er vi placeret i 4. fase og kan først forvente at kunne åbne i august hvis alt går vel.

Vi glæder os utrolig meget til igen at kunne fylde centeret med liv, glæde og fællesskab. Og håber snart at kunne melde en endelig dato ud for genåbningen af FK Fitness.

Alle medlemmer vil fortsat være på pause indtil en mulig genåbning!

Da vi holder lukket, er der af gode grunde ikke mulighed for at træne og alle medlemskaber er derfor fortsat på pause. Det betyder at du som medlem ikke betaler noget så længe vi holder centeret lukket. Når centeret åbner igen, starter dit medlemskab automatisk op igen, præcis hvor det stoppede.

Det er selvfølgelig en løsning, som har nogle omkostninger for vores center. Men vi ved at denne nedlukning af store dele af vores samfund også har omkostninger for rigtig mange andre – herunder jer medlemmer og jeres familier. Derfor holder vi selvfølgelig fast i, at jeres medlemskab er gratis i lukkeperioden.
Skulle I dog have lyst til at støtte os, kan man gøre dette ved én af følgende måder:

  1. Genoptage og dermed aktiverer medlemskabet. Ønskes dette sendes en mail til info@fkfitness.dk med ønsket startdato og dit medlemskab hos FK Fitness aktiveres herefter.
  2. Sende et mindre bidrag til FK Fitness’ mobilepay på 11584.

Støtten er fuldstændig valgfri.

Vi glæder os til at se jer igen. Indtil da må i passe godt på jer selv. 😊

Venlig hilsen

Bestyrelsen, FK Fitness.