Site Loader
Kragelund, Danmark

Året 2024 har været et begivenhedsrigt år for FK Fitness. Vi har haft en ændring i bestyrelsen, hvor Søren V. valgte at stoppe, og vi har budt Jan velkommen som nyt medlem. Jans bidrag og nye perspektiver har allerede haft en positiv indvirkning på vores arbejde.

Vi har foretaget flere investeringer for at forbedre vores faciliteter. Dette inkluderer et nyt gulv i det funktionelle træningsområde og to nye ben maskiner, som allerede er blevet populære blandt vores medlemmer. Derudover havde vi i samarbejde med FK73’s venner, et arrangement, hvor vi bød alle i byen velkommen til ”aktiv fritid”. En fremvisning af alle byens aktiviteter. Det var et nogle gode timer med flere besøgende.

Der har været stor aktivitet i centeret, og vi har fået mange nye medlemmer, især i foråret og hen over sommeren. Det er fantastisk at se så mange nye ansigter og den energi, de bringer med sig. I efteråret har vi haft stor succes med vores yoga-, spinning- og multitræningshold, som har haft god tilslutning. Vi fortsætter med at tilbyde disse populære aktiviteter.

Vores økonomi har været stærk nok til at tillade os at sponsorere flere lokale initiativer, herunder Rock på Økogården og svømmebadet. Vi er stolte af at kunne støtte disse begivenheder og bidrage til lokalsamfundet.

Vi har også afholdt et foredrag med ”smertefri bevægelse” for medlemmer. Her blev vi klogere på sundhedsstyrelsens anbefalinger og hvordan man kan inddrage disse i hverdagen. Vi glæder os til næste efterår hvor vi forhåbentlig kan byde velkommen til endnu et spændende foredrag.
Vores fysioterapeut Casper er stadig tilknyttet, og hjælper vores medlemmer hver første lørdag i måneden. Hans ekspertise er en stor ressource for os.

Bestyrelsen samles i starten af det nye år for at diskutere retning, drømme og image for foreningen. Vi ser frem til at udvikle nye strategier og fortsætte med at forbedre vores tilbud til medlemmerne.

Vi vil gerne takke alle vores medlemmer, frivillige og sponsorer for deres støtte og engagement. Sammen gør vi FKfitness til et fantastisk sted at være.

Vi glæder os til endnu et godt fitness år.

/Bestyrelsen FKfitness