
Kære medlemmer,
Vi modtog mandag morgen de endelige retningslinjer fra myndighederne og har brugt dagen på at forberede åbningen. Vi lægger sidste hånd på forberedelserne tirsdag, men afventer besked fra kommunen da hallen skal åbne inden vi må åbne for jer. Vi har været i kontakt med kommunen der arbejder på højtryk og vi forventer snarest at kunne give en præcis dato for åbningen.
Du kan i den vedhæftede fil se de retningslinjer og forholdsregler vi gør os i centeret for at I kan træne under trygge rammer. Men vi kan ikke gøre det alene. Åbningen er afhængig af at I som medlemmer viser hensyn og omtanke samt tager ansvar. Husk aftørring af maskinerne og tænk på dem der kommer efter dig.
- Hold afstand – og vis hensyn
- Afsprit dine hænder ofte.
- Aftør udstyr før og efter brug
(vigtigt at håndsprit ikke bruges da det ødelægger maskinerne – brug i stedet den desinficerende væske i centerets sprayflasker!) - Host og nys i dit ærme, ikke dine hænder
- Bliv hjemme, hvis du føler dig sløj eller utilpas
- Planlæg din træning uden for perioder med spidsbelastning
- Undgå at træne sammen med andre – og undgå øvelser med fysisk kontakt
Åbningen af centeret betyder også at I vil blive opkrævet kontingent. Da vores system arbejder fra den første i hver måned, vil vi d. 1/7 opkræve som vi plejer. Her tillægger vi 50 kroner for træningen i juni. Opkrævningen i august vil være som normalt.
Venlig hilsen
Bestyrelsen.
